Pop-up vaccinationssteder i uge 34 og 35

I relation til COVID-19 og vaccinationer, så har Ishøj kommune bedt de enkelte grundejerforeninger om at hjælpe med at sprede følgende informationer.

Kære alle bolig- og grundejerforeninger

Region Hovedstaden og Ishøj Kommune har indgået en aftale om Pop-up vaccinationssteder i uge 34 og 35. Vaccinationsplanen er vedhæftet. Regionen står for vaccinationsprocessen, mens kommunen bidrager med informationsmateriale til borgerne samt ansvaret for at stille faciliteter til rådighed.

De udkørende vaccinationsteams vil bl.a. besøge Kulturium, Next, tre øvrige kommunale driftssteder – herunder en skole, to beboerhuse, og den tyrkiske samt den pakistanske moské.

Ishøj Kommune har yderligere en dialog med Region Hovedstaden samt vaccinationsstederne om muligheden for revaccination samme tid og samme sted 4 uger efter (dvs. uge 38-39 og evt. 40).

Vi håber, at I vil være behjælpelige med at sprede det gode budskab, se vedhæftet

Ishøj Sø – hvad sker der?

Ishøj Forsyning har været i gang med oprensningsarbejde af Ishøj Sø i ganske lang tid.
Der er en række geotubes, der er fyldt med opsamlet slam, og det lader til at kommunen nu er ved at fylde jord oven på disse geotubes.

Vi følger op på dette og spørger kommunen om, der er risiko for vores grundvand da vi ikke ønsker en miljøsag vedrørende dette.

Transparens er vigtigt, og derfor håber vi, at Ishøj Kommune kommer med gode svar, der er understøttet af fakta og ikke blot en “historie”. Rent grundvand er vigtigt for os alle nu og i fremtiden.

Du kan læse vores brev her.

Udfaldet efter møde med TB-udvalget om bl.a. fortove

På TBU møde 19. maj 2021 har de diskuteret punktet, som grundejerforeningens bestyrelse rejste, mht fortove og nye adgangsveje til busstoppestederne. Punktet er også i ØPU på onsdag 26. maj 2021. hvor det indstilles at følge TBU.
Det ser ud til, at kommunen vil arbejde videre og etablere ramperne “uden bøjninger” som skitseret, men at stier/fortove ikke vil blive gennemført, se vedhæftede.
Dvs., at fortov/sti på østsiden af stamvejen og stien langs Ishøj Søvej ikke gennemføres.

TBU møde fil

ØPU møde fil

Bilag oversigts tegning

Ishøj kommune COVID 19

Her følger servicemeddelelser fra Ishøj kommune, som vi har valgt at dele via vores hjemmeside.
Vi får pt en del information, og vi gør hvad vi kan for at sikre at det bliver uploadet mens det er relevant, men der er risiko for at vi ikke når det alle dage. Søger du den seneste information, så søg det altid via Ishøj.dk.

Nyt fra 19 maj

Som vi skrev ud til jer i mandags får I her en opdatering på de tiltag, som vi har eller er i gang med at iværksætte. Det sker som følge af, at vi efter en periode med lave testjusterede incidens tal desværre har oplevet, at det gik den forkerte vej.

Mandag nåede vi op på 191 i testjusterede incidenstal, mens tallet tirsdag faldt til 190 og i dag 188.

Materiale til omdeling

Ny flyer – A5 format
Vi har produceret en ny flyer, hvor vi opfordrer den enkelte til at være med til at passe på, at Ishøj ikke bliver lukket ned. Se vedhæftet. Budskaberne er:

  • Bliv testet
  • Bliv hjemme, hvis du er smittet
  • Hjælp hinanden med det praktiske

Materialet er blevet delt rundt til pizzarier og andre fastfoodsteder, i Kulturium og i bycenteret ved indgangen til Bilka.

Flyeren er også sendt til skolerne og daginstitutionerne, som lægger den på Aula/BørneIntra.

Derudover har vi opfordret til test på Facebook, sendt sms ud med opfordring og lavet konkurrence i Kulturium for at få flere til at blive testet.

Testambassadører fra styrelsen

Torsdag ankommer 10 testambassadører fra Styrelsen fra Patientsikkerhed. De bliver til fredag i næste uge, men er her ikke i weekenden og 2. pinsedag. De unge mennesker vil gå rundt i bycenteret med flyers og i de større boligområder.

Testbus – busrute

Vi har fået nogle forespørgsler omkring testbussens ruter herunder ønsker til ændringer. Dette er vi meget åbne overfor, og vil gerne opfordre jer til at skrive til os, såfremt I har forslag. Så vil vi gøre vores bedste for at imødekomme disse.

Vi vil blive glade, hvis I vil dele budskabet i jeres netværk.
Med venlig hilsen
Ishøj Kommune

Sort skærm 1 juni?

Ishøj Kommune skulle have sendt et brev per e-Boks til alle nuværende medlemmer af Ishøj Fællesantenne om at undgå sort skærm fra 1. juni. Det er midlertidig ikke alle som har modtaget dette, og derfor yder vi den service at linke til samme informationer.

De kan læses her.

Klima- og miljøpris 2021 – kender du en kandidat?

Her er lidt “reklame” fra Grønt Råd.

Kender du en person, forening eller virksomhed, som gør en aktiv indsat for at gøre vores naturlige omgivelser grønnere?
Så kan du indstille vedkommende til Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2021.

Der er frist for indstilling af kandidater den 1. maj, 2021 og vinderen offentliggøres den 7. september, hvor prismodtageren vil modtage en præmie på 5.000 kroner.

Klik her og læs mere om Klima- og miljøpris 2021.

INAF – det er grundejerforeningen ikke involveret i

Der er sikkert nogle af jer som har modtaget en mail fra INAF/Kabelplus og læst om det på facebook.

Bestyrelsen gør opmærksom på, at grundejerforeningen ikke er involveret i arbejdet og muligheden for internet og TV fra Ishøj Ny Antenneforening (INAF).
Ligeledes er det misvisende, at det af teksten fremgår som om Ishøj Ny Antenneforening vil kunne levere ydelse via fiber til vore medlemmer efter 1. juni, såfremt man tilmelder sig.
Alle medlemmer i grundejerforeningen er individuelt tilsluttet, og skal således selv tage stilling til leverance fra Stofa, når de engang melder ud omkring produkter og priser.

Støjvolden – fase 2 – nyt fra kommunen

Vi har modtaget nedenstående email fra Ishøj kommune.

Kære grundejerforeninger
RGS som er entreprenør på jordentreprisen har nu meldt tilbage at de er klar til at køre jord til støjvolden ved Ørnekærs Vænge.
Tilkørsel af jord vil starte op i uge 8 og vil fremadrettet ske på hverdage i tidsrummet kl. 8-16. Tidshorisonten er beregnet til ca. 45 arbejdsdage.
Årsagen til at der er tilføjet yderligere 4 uger, er fordi projektet er blevet udvidet i forhold til de oprindelige planer.
Hastigheden ind gennem Ørnekærs Vænge nedskiltes til 30 km/t ved opsætning af zone-tavler og det bliver forbudt at færdes på den nyasfalteret sti for lette trafikanter i tidsrummet kl. 6-18 ligeledes på hverdage.

Oversigtstegning af jordprojektet kan ses her.
Ishøj Kommune skal beklage de gener der er forbundet med dette arbejde.