Byrådsmøde 5 JAN’21 – ØKV II/Syd og fortove (opfølgning)

Så er 2021 startet, men det er som, om at dette ikke er gået op for Ishøj kommune, i hvert fald ikke i relation til vores spørgsmål. De kører lidt i samme rille og virker ikke specielt interesserede i at gå i dialog med kommunens borgere.

Fejlen med at byggeriet af rækkehusene ikke kan starte, førend støjvolden er helt færdig, er ikke noget Ishøj kommune synes er særligt alvorlig. Det er blot en tastefejl (skriver de), og kan ske.
Korrekt at tastefejl kan ske, men dette er ikke hvilken som helst tastefejl.
Dette er reelt et forkert svar, og deres fejl betyder, at byggeriet kan startet 1,5 til 2 år før end forventet, og giver en helt anden impact end det “oprindelige” svar.
Vi mener ikke på nogen måde, at dette er acceptabelt, men Ishøj kommune ser åbenbart anderledes på dette.

Her kan I læse de svar vi har fået retur fra kommunen efter vores spørgsmål stillet på byrådsmødet 5 januar 2021.