Ørnekærs Vænge II – UPDATE

Så er der nyt vedrørende Ørnekærs Vænge II (ØKV II).

Det har været behandlet på et Økonomi- og Planudvalgsmøde den 26 august, 2019, og dermed nu offentligt tilgængeligt.
Se mere her. Se efter punkterne med “Ørnekærs Vænge”.

Her er for nem adgang vist seneste skitseforslag/-oplæg fra kommunen.

Hvis nogen har været ude at gå i området, har man måske bemærket en gravko på ØKV II arealet. Efter sigende skal et museum til at grave render i jorden, for at se om der i arealet for ØKV II gemmer sig noget af interesse.

Endelig kom invitationen til informationsmøde vedr ØKV II. Det er den 16 september 17-19. Se den i jeres eboks.

En lille note vedr. GIGABIT

Som flere nok har set, så har GIGABIT puttet et flyer i vores postkasser, med både forkert tid/dato og by samt andre småfejl. God start … … (hmm – tanke prikker)

Bestyrelsen vil gøre opmærksom på at vi ikke er involveret i dette.

Bestyrelsen har dog været repræsenteret på informationsmøde vedrørende fibernet til området. Her er nogle få noter fra mødet, så på ingen måde fyldestgørende. Bemærk at det er op til hver enkelt selv at drage konklusioner.

  • Umiddelbart skal man i første omgang bibeholde sin normale leverandør af TV, da firmaet GIGABIT ikke er klar med TV pakker endnu.
  • Informationerne har ikke indeholdt revolutionerende nyt i forhold til alle kendtinformation, og det er derfor op til hver enkelt grundejer at træffe en beslutning.
  • De tilbyder ingen Firewall, da de ikke mener det er deres opgave
  • Vi er heller ikke i besiddelse af anden information som anfører at nuværende kabel løsning vil være udtjent indenfor en kort årrække.

Nyt om “Ørnekærs Vænge II”

Bestyrelsen har som lovet på generalforsamlingen arbejdet hårdt videre på at få flere informationer om, hvad der skal ske med området kaldet “Ørnekærs Vænge II”. Vi har forsøgt den almindelig dialog over flere måneder, men fik desværre ikke noget feedback. Derfor besluttede bestyrelsen at bede om aktindsigt, og så skete der noget.

Se her brevet om aktindsigt.

Følgende information er tilgået grundejerforeningen.

Der bliver opført 55 seniorboliger til personer, der er 55+. Byggeriet, som er et gennemprøvet svensk koncept ved navn ”Bovieran”, har fokus på tryghed og er grønt med en vinterhave, som danner ramme for beboernes fællesskab.

Bygningen opføres som tre længer i tre etager omkring en overdækket vinterhave og en nordvendt glasfacade. Den får et lyst udtryk med facader i gråbrunlige teglsten og altaner i en varieret rytme. 

Nord for ”Bovieran” opføres 14 moderne rækkehus. De opføres med facade i blødstrøgne facadesten og hvert hus har arkitektoniske detaljer omkring vinduer på første sal og i murværket ved indgangspartiet. 

Både ”Boviera’en” og rækkehusene bliver placeret nænsomt og med respekt for de eksisterende natur- og terrænforhold. De karakteristiske allé-træer langs Ørnekærs Vænge bliver så vidt muligt bevaret og sikret forsat pleje.

Lokalplanen for det nye område vil have  stor fokus på at bevare og forstærke offentlighedens adgang til området bl.a. med nye stiforbindelser på tværs af området og ved at bevare de eksisterende trampestier der løber ved fredskoven samt forbindelser til Ådalen og Ishøj Søpark. Derudover vil overgangen fra lokalplanområdet ud til den grønne kile mod syd bearbejdes og gøres tilgængelig, så herlighedsværdierne øges for området i sin helhed. 

Der skal udarbejdes og godkendes en ny Lokalplan for området, der vil blive sendt i høring på normal vis.

Tilsvarende information som denne vil i løbet af en uges tid blive rundsendt til alle beboerne i nærområdet, og når tid er, vil den samme personkreds modtage den nye Lokalplan til høring, og der vil blive inviteret til et borgermøde med bl.a. besigtigelse i området.

Bestyrelsen vil fortsat følge dette.

I ønskes alle et godt nytår

På vegne af Ørnekærgård grundejerforening vil bestyrelsen gerne ønske alle et rigtig godt nytår. Vi ser frem til mere støjvold og antennesnak i 2019 samt andre spændende emner.

Husk at du meget gerne må stille op som bestyrelsesmedlem på den kommende generalforsamling (26 februar, 2019). Vi mangler stadig et bestyrelsesmedlem og en suppleant.

Dialogmøde om støjvold

Kommunen havde inviteret grundejerforeningerne for de støjramte områder omkring motorvejen til dialogmøde. Dato var hhv. 12 og 19 december.

Godt initiativ af kommunen, men desværre et meget sløjt fremmøde for de inviterede grundejerforeninger. Kun én grundejerforening dukkede op – og du gættede rigtigt: Ørnekærgård.

Der var en god dailog om støjvolden – forløb indtil videre, formen af volden og hvad der kommer ske i den umiddelbare fremtid. Se her materialet fra mødet.

Her er en pdf udgave af støjvold etape 2, med mulighed for at zoome ind på detaljer.

Tilsvarende fil, men for både etape 1 og 2.

Endelig har du her mulighed for at se nærmere på støjberegninger fra 2014.

Herudover blev der også talt lidt om området ved Ørnekærs Vænge, hvor cirkus Arena har holdt til. Kommunen arbejder med planer for bebyggelse af området. Bestyrelsen vil i 2019 arbejde på at få mere konkret info om dette.

Vil du være med i grundejerforeningen Ørnekærgårds bestyrelse?

Vi mangler 1 bestyrelsesmedlem og 1 suppleant

Har du lyst til at støtte op om Ørnekærs Vænge, og være med til at præge kommunen i sager som Støjvold og fællesantenne – så hold dig ikke tilbage. Skriv til næstformanden på email, naestformand@ørnekærgård.dk, og fortæl hvem du er og i hvilket nr du bor.

På generalforsamlingen i 26 februar, 2019 vil du blive opstillet og forhåbentligt valgt ind 🙂

Støj på agendaen sammen med Vestegnens Trafikforum

Opdateret 27 november med svar fra transportministeren

Efter bestyrelsens møde med Vestegnens Trafikforum (26 oktober) så har de stillet transportministeren, Ole Birk Olensen, følgende spørgsmål – og fået svar.

  • Ministeren bedes redegøre for den aktuelle og fremskrevne udvikling i trafikstøjen fra motorvejene på boligområderne omkring Ørnekærgård i Ishøj Kommune.
    Se svar TRU spm 56.
  • Ministeren bedes redegøre for regeringens planer for at dæmpe trafikstøjen fra de statslige motorveje på boligområderne omkring Ørnekærgård i Ishøj Kommune.
    Se svar TRU spm 57.
  • Ministeren bedes redegøre for anlægsplanerne for støjsvag asfalt på statsvejnettet i Københavns Omegn, herunder hvor og hvornår den støjsvage asfalt planlægges anlagt.
    Se svar TRU spm 58.
  • Ministeren bedes redegøre for planerne for opsætning af – og eventuel forhøjelse af eksisterende – støjværn på de statsvejnettet i Københavns Omegn, herunder hvor og hvornår aktiviteten planlægges iværksat.
    Se svar TRU spm 59.
  • Ministeren bedes redegøre for samarbejdet med Ishøj Kommune om anlæg af en støjvold langs Køgebugt Motorvejen ind mod boligområderne omkring Ørnekærgård i Ishøj Kommune.
    Se svar TRU spm 60.

Vestegnen (avis) var med til mødet og på den baggrund har de skrevet denne artikel.